Online

Ingen

Login

Home
Fra en MDs synspunkt PDF Udskriv Email
Skrevet af Per Bressendorff   
Mandag, 27 Juli 2009 18:34

Chicken Hill 2009 opstod jo som et forsøg på at bibeholde en IPSC match på det tidspunkt hvor Rooster Mountain normalt finder sted. Jeg syntes vores nye forening Sportskytter i Nordsjælland fik gjort et rigtigt godt skykke arbejde.

Det var foreningens gode samarbejde med Hanebjerg, der gjorde det muligt at afholde et stævne på et tidspunkt hvor der egentlig ikke fandtes en banegodkendelse, som tilgodeser IPSC skydning. Den er godt nok på vej, men altså ikke i hus på det tidspunkt, hvor vi skød.

Selv om vi undervejs fik hjælp udefra, hvilket vi er meget taknemmelige for, så var det for 90% af arbejdets vedkommende de 17 medlemmer af SSIN, der stod for arbejdet. Projektet med at starte foreningen for at skabe et bedre samarbejde mellem de skytter der bruger Hanebjerg må siges at være lykkedes, for så vidt at vi havde et rigtigt godt hold, som arbejdede godt sammen, selv under vanskelige vejrforhold og rigtigt lange arbejdsdage.

Byggeholdet spiser frokost

Byggeholdet spiser hjemmelavet varm pizza med rødvin!

Jeg håber ikke de mennesker, der normalt er involverede i Rooster Mountain, men som ikke i dag er medlemmer af SSIN og derfor ikke var "inviteret" til at deltage i vores jomfruprojekt, føler sig forbigået. Der er stadig en chance for at melde sig ind ;-)

Blandt de, der gjorde et stort arbejde, er jeg nødt til at fremhæve min med-MD Claus som med ukueligt gå-på mod altid har haft overskud til lige at give den en tand til. (En rigtig duracell dukke!). Vi har haft mange møder over en kop kaffe på min terrasse og jeg er rigtig glad for det samarbejde.

Som MD skal man hele tiden tage beslutninger. (Det gælder for så vidt også som formand for SSIN). Nogle gange sidder man tilbage og spekulerer over om dette eller hint nu også var den rigtige beslutning. Men selv de gange, hvor det ikke var, kan man så i hvert fald lære af sine fejl.Colin Powel, som er en af mine forbilleder, siger i sine foredrag om ledelse at "hvis man prøver at behage alle, behager man ingen". Min tilføjelse er så, at det er kunsten at vide hvem man skal behage og hvem man ikke skal behage, der gør forskellen.

Hvis en skytte, der har forudbetalt, med god grund melder fra tirsdag inden matchen, skal han så have sine penge tilbage? Jeg siger nej, selv om  jeg føler med skytten. For hvor går grænsen? Vi har disponeret RO'ere, squads, købt præmier til en fast procentdel af fee indtægterne i forventning om at have de penge. Det gør vel ikke nogen forskel med én mere eller mindre, spørger skytten. Jo det gør det faktisk. Desuden bliver det umuligt at sige ja til en, for så at sige nej til den næste, uden at det virker som om man favoriserer. Derfor bliver vi nødt til fremover at holde fast på forudbetaling, og ingen penge tilbage efter deadline. Det skal fremhæves endnu tydeligere næste gang.

Så var der de to jyder der ankom til grill aftenen kl. 18:30 da vi andre var færdige med at spise og var på vej hjem. De mente at middagsmad da måtte være ca. til den tid. De ville gerne havde deres penge tilbage, da de nu var nødt til at gå ud og spise i stedet for. Invitationen indeholdt bevidst ikke et tidspunkt, men ordene "kort tid efter vi er kommet ind igen efter sidste skud", da vi jo ikke vidste om mange tilmeldinger, vejr og andet kunne have forsinket os mange timer. Der var købt ind og disponeret for de penge, de havde forudbetalt. Skulle de have penge tilbage? Nej, sagde jeg. Hvis alle andre kunne finde ud af det, burde det ikke have været så svært. Jeg ved ikke engang hvad jeg kan gøre for at gøre det bedre næste gang.

Der er mange andre beslutninger jeg stadig vender i hovedet, men som ikke vinder ved offentliggørelse. Men jeg bliver dog mere og mere sikker på en ting. Det er min umiddelbare mavefornemmelse for hvad der er rigtigt, der som regel er rigtig. Når jeg lader mig overtale til noget andet "for at være flink", kommer der som regel nogle uforudsete uhensigtsmæssigheder ud af det.

Sådan er det nu engang at være MD på en match.

DVC
Per