Tak fordi du overvejer at melde dig ind i vores forening.
Inden du gør det er der nogle ting du skal vide:
Vi er ikke en traditionel skytteforening. Vi har ikke for tiden en række foreningsvåben du kan låne, og vore træningsforhold er lidt specielle. Hvis du skal have glæde af at være i vores forening skal du have skudt nogle år og nok have dit eget våben.
Vi koncentrerer os om skydediscipliner som kræver en vis færdighed i forvejen. Vil du gerne diskutere dine muligheder mere med os, så skriv eller ring til formanden eller en af de øvrige bestyrelsesmedlemmer – se under kontakt.
Kontingentet er kr. 650,- om året, som er kalenderåret. Ved indmeldelse efter 1. september betales halvt kontingent, efter 1. november betales fuldt kontingent for efterfølgende år, og den resterende tid af indeværende år er gratis.
Vore vedtægter giver mulighed for at der desuden skal erlægges et antal “interessetimer” eller arbejdstimer om året. Det er ikke aktuelt for tiden, men du skal vide at det kan komme på tale. Der vil formodentlig blive tale om et sted mellem 8 og 16 timer, så man om året skal arbejde et par week-end dage med banebyg, oprydning, være banedommer eller lignende. Dog er det sådan at dette skal godkendes på en generalforsamling, så det er ikke lige noget der rammer fra den ene dag til den anden.
Du skal også være forberedt på at al kommunikation foregår elektronisk, så det er en god ide hvis du har en e-mail du checker regelmæssigt – gerne dagligt.
Hvis dette ikke har skræmt dig skal du udfylde indmeldelsesformularen og indbetale kontingentet på vores bankkonto som er 1551-10466083.
Når beløbet er indgået på kontoen og vi har behandlet ansøgningen vil du blive accepteret i vores Facebook gruppe efter du har bedt om optagelse.